Hvorfor nogle mænd giver “strafpoint” – og hvad du kan gøre i stedet

Design uden navn-10

Du har sikkert prøvet det.

I har haft en diskussion.
Eller du har bedt om noget, der ikke blev taget særlig godt imod.
Måske du har kritiseret en adfærd eller givet udtryk for en følelse.
Og pludselig bliver han… fjern.

Han bliver ikke vred. Ikke eksplosiv.
Han bliver stille. Kort for hovedet.
Glemmer de små ting, han plejede at gøre.
Måske stopper han med at skrive godnat, foreslå weekendture, eller vise fysisk nærhed.

Du mærker det med det samme.
Den der subtile afstand, som føles som kulde.
Og det gør ondt – for alt i dig længes efter kontakt og forsoning.
Men det virker som om, han nu “straffer” dig med tavshed.

Men hvad er det egentlig, der sker?

Det handler ikke om hævn – men om indre ubalance

Når en mand begynder at trække sig eller “straffe” med tavshed, sker det sjældent som en bevidst hævn.
Det sker, fordi noget i ham føler sig ramt, forkertgjort eller ude af balance.

Det kan være:

  • Han føler sig kritiseret (og dermed utilstrækkelig)

  • Han føler, at hans indsats ikke bliver anerkendt

  • Han oplever, at du vil “ændre” ham – og mister følelsen af frihed og respekt

  • Han føler sig presset, og reagerer med modstand i stedet for dialog

Han ved måske ikke selv, hvordan han skal sætte ord på det.
Men han viser det med afstand.

Hans følelsessystem lukker ned – og det kan for kvinden føles som strafpoint.
For mange kvinder er det smertefuldt, fordi de søger kontakt for at hele, hvorimod han søger stilhed for at finde sig selv.

Det farlige mønster

Her opstår det klassiske mønster:

  1. Hun mærker uroen og længes efter at genetablere forbindelsen

  2. Hun forsøger at snakke, reparere, analysere, forstå

  3. Han føler sig overvældet og trækker sig endnu mere

  4. Hun føler sig afvist – og enten trækker sig selv, bliver vred eller prøver hårdere

  5. Begge ender med at føle sig alene og misforstået

Jo mere kvinden forsøger at reparere relationen gennem ord og handling, jo mere kan manden føle sig presset og miste den indre ro, han har brug for at genskabe.

Hvad kan du gøre?

Det vigtigste er at forstå:
Det er ikke dig, han straffer – det er sig selv, han forsøger at regulere.

Men det er også vigtigt at sætte grænser og stå stærkt i dig selv.
Her er tre ting, du kan gøre i stedet for at forsøge at “fikse” det:

1. Giv plads – uden at trække dig følelsesmæssigt

Han har brug for at mærke, at du respekterer hans proces – uden at blive kold eller vred. Vis, at du er der, men uden at presse.

2. Anerkend det, der fungerer

Mænd åbner sig lettere, når de mærker anerkendelse. I stedet for at fokusere på det, der mangler, så giv opmærksomhed til det, der virker – uden at negligere dine behov.

3. Del din sårbarhed – ikke din kritik

Når du er klar, så del hvad der sker i dig – uden at pege fingre. Fx:

“Når du trækker dig, føler jeg mig alene. Jeg længes efter, at vi finder tilbage til hinanden.”
Det åbner – hvor kritik lukker.

Kærlighed skal ikke regnes i point

Vi kan alle sammen falde i fælden med at "føre regnskab" i kærlighed.
Men kærlighed lever ikke i et regneark – den lever i kontakt.
Derfor er nøglen ikke at opveje det ene med det andet – men at forstå forskellene i, hvordan vi regulerer os selv, viser kærlighed og håndterer konflikter.

Og hvis du mærker den “straffende tavshed” igen?

Så vid: Det er ikke nødvendigvis et fravalg af dig – men et forsøg på at finde tilbage til ham selv.

Når du forstår det, kan du både passe på dig – og invitere ham nærmere igen.


1 kommentar

Helle Toftegård
 

Hej igen Frederikke

Nu du skriver som ovenstående, så har jeg lige haft en lidt øv-weekend.
Vi havde ikke afstemt, hvordan vores planer var til weekenden, hvor jeg forventede at vi skulle være hos mig, da mine søskende skulle komme på besøg i dag søndag.
Min kæreste kom sent fredag aften fordi han lige skulle hjælpe nogle , og så siger han da han kom, at han har lovet at grave ud til en garage lørdag. Der havde jeg forestille mig, at vi skulle hjælpes ad med indkøb osv, som når han skal have gæster.

Nu kunne jeg regne ud, at jeg stod med det alene, så jeg reagerede ved at sige, at det var jeg træt af, og træt af at vi ikke havde fået afstemt forventninger.
Spurgte ham om han nogensinde ville sige nej til noget arbejde (fritids) "bare" for at være sammen med mig, uden vi nødvendigvis havde planlagt noget.
Selvfølgelig sagde han MEN Kunne mærke at jeg var gal på ham, fordi han hele tide arbejder så meget, UD over hans job.

Det gik dog ok i dag med besøg osv, men da han kørte hjem her til aften, sagde han "det har været en god weekend, SELVOM jeg fik skæld ud fordi jeg var ude og arbejde"
Der vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle bruge af din undervisning, så mon du har et godt råd?

Sikker en smørre og håber du siger fra, hvis det er for meget fra min side af??

Kærlig hilsen fra

Helle Toftegård

________________________________

Læs mere
Læs mindre

Skriv en kommentar