Bliv udstiller på KVINDEMESSEN 2021!

Nembillet-1800x1000-pixels

Bliv udstiller på en Danmarks største kvindemesser

Med en udstillerstand på Kvindemessen Venus kan du og din virksomhed nå ud til 1500 nysgerrige kvinder som alle deltager i messen med samme afsæt; at få mere ud af livet! Vores målgruppe er livsglade og åbentsindede kvinder i alderen 30 til 60 år der alle ser muligheder i at stræbe efter mere - uanset om det er æstetisk, åndeligt, mentalt, fysisk, gastronomisk, økonomisk eller i en hel syvende form.

Vi ønsker med Kvindemessen Venus at skabe et rum hvor både gæster og udstillere supplerer hinanden med inspiration, netværk og nye perspektiver på tilværelsen. Dette gør også at vi, modsat mange andre klassiske messer, favner en bred vifte af tematikker så vi kommer ud i både niche-virksomheder og spirende initiativer.

Som en del af vores mission har vi valgt at have et øget blik på bæredygtighed og grønne valg, hvorfor en stor del af vores udstillere er håndplukket for netop at fokusere på denne vinkel. Hertil skal det tilføjes at vi ser bæredygtighed som en bredt begreb hvor det både inkluderer valg af bank eller aktier, selvudvikling, produktvalg, CSR politikker, og re- og upcycling uden at gå på kompromis med kvaliteten!

Vi vil afvikle dagen via fire timeslots hvor gæsterne kommer i grupper af 3-400. Det giver dig endnu bedre mulighed for at blive set, og samtidig kan alle være trygge under begivenheden.

 

Messen er som udgangspunkt bygget op om 5 universer:

Me, Myself and I: Selvudviklings-univers

– Ønsker du inspiration til livet, en ny hobby, et nyt netværk? Eller ønsker du dybere indsigt i dit eget liv og sind? Så er det i dette univers du finder de dygtigste folk til netop at vise dig vejen til større selvudvikling!

Home Sweet Home: Bolig-univers

– Dit hjem er din rede og fundamentet for dit liv. Bliv inspireret til indretning, DIY-projekter og tag skruemaskinen i egen hånd. Eller måske er det det klimavenlige byggeri, downsizing og tiny houses du drømmer om? Kom forbi vores bolig-univers og føl dig hjemme.

Glamour Zone: Skønheds-univers

– Din krop bærer du med dig hver eneste dag hele livet. I Glamour Zone har vi fokus på både den ydre og den indre skønhed og sundhed.

Food Space: Mad- og oplevelses-univers

– Snacksulten? Lad tænderne løbe i vand og snack løs i både mad og gastronomisk inspiration i vores Food Space.

The Pink Room: Erotikkens-univers

– Erotik, sensualitet, kropsglæde, lingeri - kom indenfor!

 

Dit brand kan blive en del af den eksklusive skare, som får mulighed for at vise disse kvinder, hvordan netop dit produkt eller ydelse kan spille en rolle for deres livskvalitet og selvudvikling.


Bliv markedsført i vores messeavis og sælg på messen - Ja tak!

 

Det får du som udstiller

Messeavis

Messeavis

Når du køber en messestand, får du samtidig en kvartsides annonce i vores digitale messeavis.

Vi markedsfører messen og messeavisen digitalt direkte til kernemålgruppen af købestærke kvinder i alderen 30-55 i Storkøbenhavn.

Alle kvinder i Storkøbenhavn, der lever op til kriterierne, vil derfor have set et banner på et af de 150 største websites i Danmark (f.eks. BT.dk, EB.dk osv.) eller en reklame via Facebook og Instagram.  

Den digitale messeavis udgives af Hovedstadens Mediehus, der sørger for at markedsføre messen.  


Messen eksponeres endvidere i:

Alle Liv-lokalmedier i København hvor vi rammer 45.000 kvinder i alderen 30-65 ugentligt

Online på Liv-lokalmedier sider med samlet 250.000 brugere månedligt

Liv-lokalmediers Facebooksider med cirka 75.000 følgere


Ønsker du at opgradere din annonce i messeavisen er prisen:

Halvsides annonce: plus 1.500 kr. 

Helsidesannonce: plus 2.500. kr.




Som ansvarlige for messen sørger vi for følgende for dig, dit produkt og din virksomhed

Inden messen

Hovedstadens Mediehus vil som medarrangør og mediepartner tilbyde messens stadeholdere følgende:

 Logo eller navn i overbliksannonce op til messen i samtlige 10 lokalavisudgivelser + Erhverv København.

Logo eller navn på det coverbillede vi i ugen inden messen lægger på alle vores 10 facebooksider, som reklame for messens afholdelse.

Rabat på annoncering på alle vores platforme samt i særudgivelser i forbindelse med messen.

Ved køb af Premium-stande: Konkurrence på to af vores facebooksider efter eget valg. Dog krav om minimum præmieværdi kr. 500,-

 Dit logo på messens side under www.frederikkestrand.dk 

 

På messedagen

På selve messedagen sørger vi for, der er kaffe, te, vand og frugt.

Der vil være ét bord ved hver stand.

Gratis wi-fi

Kontaktnummer på dagen til produktionsassistenten i huset, der kan assistere ved behov.

Inkluderet i prisen for at deltage, er adgang til messeområdet for to person pr. stand.

 



Få plads og opnå synlighed i ét af vores fem universer


Messen er delt op i universer, som passer med hvert af messens fem temaer. Derudover vil der løbende være foredrag, som binder temaerne sammen. Vi ved erfaringsmæssigt, at foredrag er et trækplaster.


Skab en oplevelse for gæsterne på din stand, så de allerede når de kommer ind ad døren, bliver inspireret og ved at deltage i messen, får en opgradering af deres liv.


På messen sætter vi fokus på det, der kan styrke deltagerne i at få den livsstil, de ønsker og til at blive den bedste udgave af sig selv. Hvert univers rummer elementer, som bidrager til udvikling og maksimal tilfredshed.

 


 

image003.jpg 

 

Priser

Skærmbillede 2021-07-06 kl. 15.28.58



Kontakt os for mere information omkring priser og stande på kontakt@frederikkestrand.dk 








cropped-frederikke_strand_signatur



Messen er i samarbejde med hovedstadens mediehus 

Hovedstanens Mediehus lever af at markedsføre erhvervsdrivende til større synlighed i København.

Som reklamefinansieret mediehus ejer og driver vi Liv-lokalmedier i København og Frederiksberg, nyhedssitet KbhLIV.dk og Erhverv København.

Vi leverer ugentligt mere end 283.000 aviser i københavnernes hjem og har flere end 150.000 unikke besøgende månedligt på KbhLIV.dk.

 


 

Tilmelding


Ansøg om at få en stand og fortæl os, hvad vi kan gøre for dig ved at udfylde denne formular 

Bemærk at din deltagelse først er bekræftet, når fakturaen er betalt, og du modtager en skriftlig bekræftelse


 

 

Praktiske oplysninger

Ankomst, briefing og åbning på messedagen

Fra klokken 6.00 er I velkomne til at møde ind og indrette jeres univers.
Din stand skal være klar klokken 9.30.

Bemærk: Alle deltager i en fælles briefing kokken 9.00 i fællesarealet ved Food Space.

Senest tre uger efter tilmelding bedes alle udstillere indsende logo, slogan og en kort tekst, der beskriver dit brand til: messe@kbhliv.dk


Messens åbningstid for publikum

Messen er delt op i fire tidszoner:

kl. 10.00-13.00 
kl. 13.00-16.00
kl. 16.00-19.00
kl. 19.00-22.00

Hver session har et hovedtema indenfor de områder, messen er bygget op omkring. Alle stande skal være tilgængelige for publikum og aktive under hele messens åbningstid, det vil sige mellem 10.00 og 22.00.


Dette skal du selv medbringe på messedagen
I er meget velkommen til at medbringe roll-ups, reklameskilte og merchandise.

Der vil være én stikkontakt tilknyttet hver stand, skal du bruge flere, skal du selv medbringe stikdåse/forlængerledning.


Betalinger under messen
I står selv for al betaling. Vi anbefaler, at I bruger Mobilepay eller kreditkort terminaler, hvis I selv har disse til rådighed.





Handelsbetingelser 

Information om COVID-19 (Corona)


Vi befinder os i en helt ekstraordinær situation på grund af Corona, og vi er selvfølgelig nødsaget til at følge Regeringens restriktioner i forhold til blandt andet større forsamlinger. Det betyder, at der kan ske ændringer i forhold til afholdelse af messen, ligesom vi kan være nødsaget til helt at aflyse med henvisning til restriktioner meldt ud fra Regeringen.

Vi vil bestræbe os på at foretage udmelding og information om eventuel udskydelse eller aflysning i så god tid som muligt. Siden vi er forpligtet til at følge de givne restriktioner fra Regeringen, kan vi dog ikke garantere et bestemt varsel for en sådan udmelding.

Nærværende betingelser om aflysning relateret til Corona har forrang frem for de øvrige salgs- og leveringsbetingelser.   

Se i øvrigt vores salgs- og leveringsbetingelser: 

Er du udstiller på messen, gælder følgende betingelser: 

Ved udskydelse af messen:

Hvis vi er nødsaget til at udskyde tidspunktet for afholdelse af messen grundet Corona, vil messen i stedet blive afholdt den 12. februar 2022. Hvis messen rykkes til 12. februar 2022, vil alle udstillere blive kontaktet via mail. Ved afholdelse af messen 12. februar 2022, er der ingen mulighed for at få refusion grundet udskydelsen.

Vi forbeholder os retten til at foretage eventuel udmelding om udskydelse frem til dagen for afholdelse af messen, det vil sige den 30. oktober 2021. 

Ved aflysning af messen:


Hvis vi er nødsaget til at aflyse messen, gælder følgende betingelser:

  • Indtil 8 uger før afholdelse beregnes der ikke gebyr af det samlede honorar 
  • Mellem 8-6 uger før afholdelse beregnes et gebyr på 40% af det samlede honorar 
  • Mellem 6-4 uger før afholdelse beregnes et gebyr på 75% af det samlede honorar 
  • Senere end 4 uger før afholdelse beregnes et gebyr på 100% af det samlede honorar.

Vi forbeholder os retten til at foretage denne udmelding frem til dagen for afholdelse af messen, det vil sige den 30. Oktober 2021. 


Vi hæfter ikke for nogen form for øvrige, indirekte udgifter, herunder for eksempel mistet omsætning eller lignende, som følge af udskydelse eller aflysning.